Ej sikke lej gør det endnu sjovere at være barn
Mine damer og herrer, børn og barnlige sjæle, velkommen til ej sikke lejs glade og eventyrlige verden.
Ej sikke lej blev stiftet i år 2004, med den iøjefaldende ugle som logo. Ej sikke lej udmærkede sig hurtigt på den nye danske børnescene med sjove farverige prints samt legende og kreativt tøj til børn, som tog udgangspunkt i funktionalitet, holdbarhed og komfort.
I dag har ej sikke lej vokset sig til at være et stærkt brand, med en mission om at skabe glæde i hverdagen for et væld af børn gennem unikke og sjove kollektioner. Teamet bag ej sikke lej tror på, at gennem legen og kreativiteten styrkes barnet i sin forståelse af verden omkring sig. Derfor tages der altid udgangspunkt i komfort og funktionalitet for at sikre børnenes bevægelsesfrihed.
Udseendet er levende, simpelt og fyldt med humor og glade farver. Ej sikke lej er Modernistic Hippies. Modernistic fordi ej sikke lej er fremadrettede og undersøgende i forhold til funktion og bekvemmelighed og Hippies på grund af den legende og kreative tilgang til design. Ej sikke lejs design tager udgangspunkt i arven fra 70’erne, som var en tid, der var karakteriseret ved en moderne og dynamisk udvikling og hvor hvor netop funktionalitet, kreativitet og sans for det simple udtryk blev dyrket i stor stil. Den skønsomme blanding der kommer ud af at være modernistic hippies har skabt mange loyale tilhængere, både i Danmark og i resten af Europa.
Velkommen til ej sikke lejs farverige univers.